20. marts 2018

For kræmmere

Markedet gennemføres i år for 27. gang, så det er noget alle i klubben kan være stolte af.

Markedet som startede i 1993 på den lokale cirkusplads i Fredericia. ide`manden var Benno Erdmann som havde en vision om at afholde en folkefest for Fredericia og omegn. Ideen var en af mange som Benno Erdmann havde trukket op af ideskuffen i tidernes løb, og som skulle realiseres som mange andre før den.

Opstarten på cirkuspladsen startede lidt med hiv og sving grundet dårligt vejr samt andre uforudsete udfordringer. Som den nye i klassen skulle markedet lige have nogle erfaringer at tære på, men herefter gik det stærkt, rigtig stærkt.
Det blev besluttet at flytte markedet til vor egen baghave i Madsby Enge i 1996 hvor man kunne benytte sig af de fantastiske faciliteter vor klub Fredericia f. F. er i besiddelse af, samt den gode beliggenhed.

Igennem årenes løb har der været en fastsammentømret skare som frivillig har stillet op til det årlige arrangement. De har været med til at forberede markedet til stor glæde for kræmmerne samt besøgende. At markedet har været en stor succes må også siges at være et stort cadeau til alle de tilbagevendende kræmmere som deltager hvert år. De giver udtryk for tilfredshed med at være på vort marked, og vi er særdeles tilfredse med at i sætter pris på vort marked år efter år. 150 kræmmere kan vel ikke tage fejl !

Der er intet nyt under solen, når Fredericia Heste & Kræmmermarked folder sig ud på FfFèrnes baner ved Madsby. Og det er helt bevidst. Hvorfor skulle man opfinde de dybe tallerkener to gange? Årets marked er den 27 af slagsen, og opskriften er simpel:
Man tager en bunke kræmmere, tilsætter livmusik om aftenen- og gør det gratis. Folk kan lide det. Det er det samme hvert år. En god, solid folkefest, som man bare skal deltage i.